Vinterstøvler til børn, der passer til både sjap og hverdagsleg

Det er let at vælge vinterstøvler til det vejr, man håber på. Sneen ligger hvid, barnet kælker, og støvlerne er høje nok til at holde sneen ude. Men der er også tirsdagen med sjap på fortovet og ti minutter til aflevering. Her skal barnet kunne få foden helt i støvlen, lukke den og gå hurtigt, uden at hælen løfter sig for hvert skridt. Prøv derfor støvlerne med de sokker og bukser, der faktisk bliver brugt. Tag udgangspunkt i den vådeste almindelige dag, I har, før du vælger, hvor meget støvle barnet skal have på resten af vinteren.

Mål begge fødder med vintersokker på

Stil barnet på et ark papir med vægten på begge fødder, og markér hælen og den tå, der når længst frem. Det er ikke altid storetåen. Mål begge sider, og brug den længste fod som udgangspunkt. Hvis størrelsesguiden beder om fodens længde uden sokker, så følg den anvisning og brug sokkerne til selve prøvningen. Står der derimod et indvendigt mål, fortæller det noget om støvlen og ikke om, hvilken fodlængde producenten anbefaler til den. Det er værd at læse overskriften i skemaet, især hvis en størrelse ligger mellem to tal.

Har støvlen en udtagelig sål, så lad barnet stå på den med hælen ved bagkanten. Se, hvor tæerne ender, og om forfoden rager ud over kanten. Det tager få sekunder og gør det lettere at sammenligne to støvler, der begge er mærket med samme størrelse. Sålen afslører dog ikke, hvor meget støvlen trykker over vristen, eller om der er plads over tæerne. Prøv støvlen på bagefter, og spørg barnet, hvor det mærker den. Et tryk oven på foden forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi støvlen bliver længere.

Lad barnet gå med støvlerne lukket

Bed barnet gå hen til spejlet og tilbage. Se efter, om støvlen følger hælen, når foden løftes. Hvis støvlen slæber eller løfter sig sent, så prøv at justere lukningen. Hjælper det kun, når remmen spændes så hårdt, at barnet mærker tryk, så prøv en anden model i omtrent samme længde. En støvle med bedre hold ved hæl og vrist kan stadig have plads til tæerne. Gør prøven med begge støvler på, så barnet kan gå, som det plejer.

Brug bænken i prøverummet. Lad barnet selv tage en støvle af og på. Hvis tungen folder sig, når barnet træder ned, så se, om den kan trækkes ordentligt til side med én hånd. Det er også nu, du kan se, om barnet kan få fat i remmen uden at vride foden. En lukning, der er nem for en voksen, kan være besværlig for et barn, som allerede har vanter på. Tag gerne vanterne med, hvis støvlerne skal kunne klares uden hjælp.

Vælg skaftet efter, hvor barnet går

På den almindelige våde vej til skole er et moderat skaft ofte tilstrækkeligt, hvis buksekanten når over det. Til leg i dyb sne giver et højere skaft mere afstand mellem sneen og åbningen. Prøv med de bukser, barnet bruger mest. En buksekant, der lige akkurat når over støvlen, kan smutte op, når barnet sætter sig på hug. Hvis støvlerne skal bruges med flyverdragten, så lad barnet prøve dem sammen. Tjek også, om en eventuel fodstrop ligger ordentligt under sålen.

Læs, hvilken del af støvlen der beskrives som vandtæt. En støvle kan have en tæt gummidel ved foden og stof højere oppe med andre egenskaber. Selv når selve støvlen er vandtæt, kan der komme vand og sne ind gennem åbningen. Hvis barnet tit leger, hvor våd sne presses op om skaftet, har overgangen til overtøjet derfor også betydning. Se desuden på sålmønstret ved hæl og forfod. Et mønster er ingen garanti på blank is, så vælg støvlen ud fra det underlag, barnet faktisk går mest på.

Tag vintersokkerne med. Lad barnet gå nogle skridt, og se, om hælen følger med støvlen.

Se på foer, sokker og bevægelse sammen

Den tykke sok skal kunne være i støvlen uden at samle sig i en fold under tæerne. Hvis barnet kun kan bevæge tæerne med den tyndeste sok på, er der ikke meget at give af, når det bliver koldere. Hvis støvlen til gengæld kun sidder fast med to par sokker, så prøv en anden facon. Spørg barnet, om det kan vippe tæerne, mens det står, og se, om hælen bliver på plads, når barnet rejser sig op på forfoden.

Tænk på, hvor længe barnet sidder stille, og hvor meget det løber. Et kraftigt foer kan give mening, hvis barnet tit er ude uden at bevæge sig særlig meget. Ved en eftermiddag med løb og klatring betyder støvlens vægt og bevægelighed også noget. Hvis barnet går markant tungere i et par støvler end i et andet, så bed det prøve at sætte af og komme op på tæerne. En sål, der bøjer ved forfoden, kan føles anderledes end en, hvor hele støvlen vipper som ét stykke.

Undersøg, hvad der kan tages ud og tørres

Hvis indlægget kan løftes ud, kan du mærke efter, om der er fugt nedenunder, og lade delene tørre hver for sig efter producentens anvisning. Er sokken mest våd rundt om anklen, så tjek åbningen og buksebenet først. Er det især sålerne, der føles fugtige efter lang tids leg, kan fugten også stamme fra fødderne. En våd sok fortæller derfor ikke automatisk, hvor problemet sidder. Se efter mønsteret over et par dage, især hvis støvlerne bruges både i sjap og på tørre dage.

Ved brugtkøb kan en støvle se næsten ubrugt ud ovenfra, selv om hælen er slidt skæv. Bed om billeder af undersiden, bøjen over tæerne og indlægget. Åbn og luk remmen, hvis du ser støvlerne fysisk, og se efter, om tungen ligger fladt, når den lukkes. Hvis foeret er trykket sammen på den ene side, kan det ændre, hvor godt støvlen holder foden. Brug også her barnets sokker og en kort gåtur. Det er særligt nyttigt, hvis den gamle og den nye støvle har samme størrelse på mærket, men er bygget forskelligt.

Det sidste minut i prøverummet

Prøv den kombination, barnet skal have på næste morgen. Luk støvlerne, træk bukserne over skaftet, og lad barnet sætte sig på hug og rejse sig igen. Tjek, om hælen bliver nede, om bukserne bliver uden på støvlerne, og om lukningen bliver siddende. Bed så barnet tage dem af selv. Hvis det hele fungerer uden en voksen hånd til at trække en tunge fri, spænde en rem eller holde en buksekant nede, har I prøvet de vigtigste ting, før I går til kassen.